Arbejdsmiljø

Det skal være sjovt og sikkert at gå på arbejde. I CG Jensen gør vi vores yderste for at sikre, at de bedste betingelser er til stede for vores ansatte, når de udfører deres arbejde.

Vores to hovedmål er nul ulykker og forebyggelse af nedslidning hos vores medarbejdere. I CG Jensen prioriterer vi derfor at være certificerede i arbejdsmiljø, hvilket betyder, at vi kontinuerligt arbejder for at overholde krav og bestemmelser – også dem, der rækker ud over lovgivningen.

Vi er glade for, at vores medarbejdere hver dag efterlever arbejdsmiljøloven og tager ansvar for egen og kollegaers sikkerhed. Det er en kultur, vi værner om og løbende udbygger ved hjælp af en stærk arbejdsmiljøorganisation og en synlig ledelse på byggepladserne.

Vi vil være en attraktiv arbejdsplads

Vi igangsætter løbende nye tiltag med henblik på at minimere livstilssygdomme og nedslidning. Igennem det seneste år har vi eksempelvis arbejdet på at udbrede morgengymnastik i vores skurvogne og på vores kontorer; en indsats, der nu er blevet nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2020 i kategorien Muskel- og skeletbesvær af Arbejdsmiljørådet.

Vi støtter også de medarbejdere, der deltager i sportsarrangementer som for eksempel mini-triatlon og DHL, ligesom vi har prioriteret frugtordning på vores faste kontorer og byggepladser. Vi bakker også op om emner af mere privat karakter, hvor vi eksempelvis tilbyder rygestop- og ordblindekurser. Det er i sidste ende den enkeltes arbejdsglæde og livskvalitet, det handler om.


Vi arbejder løbende for at mindske risikoen for nedslidning og skader blandt vores medarbejdere. Ved hjælp af morgengymnastik kan de timelønnede få varmet kroppen op før dagens arbejde – og funktionæren bag skærmen kan få løsnet op i eventuelle spændinger i ryg og nakke.

Susanne Bruun
Arbejdsmiljøchef i CG Jensen

For os er det vigtigt, at vores medarbejdere trives fagligt og socialt. Det er en af forudsætningerne for, at vi kan opretholde vores høje faglighed og evne til internt samarbejde. Derfor vægter vi løbende at opkvalificere vores medarbejdere med fagligt relevantekurser, lige som vi prioriterer at give vores medarbejdere ansvar og ejerskab til projekterne

Certificering

CG Jensen er certificeret i arbejdsmiljøledelse efter DS/ISO 45001.

Certificeringen gør det hurtigt og enkelt at dokumentere, at vi har et system, som sikrer, at vi løbende forbedrer os. Samtidig får vores kunder sikkerhed for, at vi overholder de gældende krav og bestemmelser.

Vi får årligt efterprøvet vores system af DNV GL Business Assurance Denmark A/S.

Kvalitetstyring

Vores kunder skal kende os på, at vi til rette tid afleverer det rette produkt i den rette kvalitet – og at vi med vores kvalitetssikring effektivt kan dokumentere det.

Du kan læse mere om vores kvalitetsstyring her

Hvis du vil vide mere

Kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøchef Susanne Bruun tlf. +45 27 25 65 26