Dæmning, Gråsten

Sammenstyrtet jernbanedæmning
Natten mellem den 20. og 21. august 2007 oplevede Adsbøl i Sønderjylland et historisk kraftigt skybrud. På få timer faldt 142 mm regn og store dele af jernbanedæmningen ved Adsbøl blev skyllet væk og efterlod et svævende sæt togskinner. Togdriften mellem Tinglev og Sønderborg blev straks indstillet. Opgaven var at genopbygge banedæmningen samt at etablere en underføring af vandløbet i en ny betontunnel.

Før genopbygningen kunne udføres blev den gamle underføring til vandløbet gravet op og en byggegrube til den nye større betontunnel blev udgravet. Da grundvandet stod højt måtte vi foretage grundvandssænkning for at få tunnelen forsvarligt funderet.

For at undgå senere oversvømmelser af vandløbet, blev der ligeledes omlagt ca. 100 meter af vandløbet og udført sikring med sten af vandløbsbrinkerne samt en mindre bro.

Tunnelelementerne blev monteret og fugtisolering udført, hvorefter dæmningsopbygningen kunne opstartes.

Den 15.000 m³ store tilfyldning blev afsluttet med udlægning af sporballast og endelig udlægning af sveller og spor kunne foretages.

Se referenceblad for yderligere oplysninger.

Projektfakta:  
Bygherre:
Byggeperiode:
Entrepriseform:
Kontraktsum:
Banedanmark
September 2007 - december 2007
Regningsarbejde
11 mio. kr. ekskl. moms