Nye familieboliger i Stenløse
CG Jensen skal opføre 62 boliger med tilhørende fælleshus. Byggeriet opføres som 2-etagers rækkehuse med et samlet bruttoareal på ca. 7.000 m².
De nye boliger får en attraktiv beliggenhed midt i et stort naturområde i Stenløse Syd.
De elegante boliger opføres i pudset hvid facade, tage med røde vingetegl og kviste.
De kontrasterende overflader, hvor de hvide facader partielt afbrydes af indfarvet puds, understreger de klassiske enkle linjer og medvirker til et organiseret, men varieret udtryk af den samlede bebyggelse.
Generelt udføres boligerne efter enkle, kendte og gennemprøvede principper. Det samme gør sig gældende for valg af materialer.
På både forside og bagside etableres der terrasser, hvor man kan nyde udsigten over de grønne friarealer, de mangfoldige solitærtræer samt legepladsen.
Der lægges stor vægt på bæredygtighed og energibesparelser både fra bygherre, men især også fra totalentreprenørens side.
Byggeriet projekteres og opføres efter kravene for lavenergibyggeri klasse 2015.
Referenceblad

| Projektfakta | |
| Bygherre: Projekterings-/ byggeperiode: Entrepriseform: Kontraktsum: |
Boligfor. AAB, afd. 90 Januar 2011 - maj 2013 Totalentreprise 67 mio. kr. ekskl. moms |


