Sydbanen, Bropakke 24

Brorenovering
Banedanmark startede i 2009 med at renovere Sydbanen for at give en mere stabil bane med flere tog til tiden og mulighed for at køre med højere hastighed. Sydbanen er jernbanen mellem København og Nykøbing Falster med udgreninger til både Rødbyhavn og Gedser.

CG Jensen vandt opgaven med fornyelse og ombygning af 4 broer på Sydbanen. De fire broer er placeret i henholdsvis Næstved, Lundby, Nysted og Rødbyhavn.

Broen i Næstved var en stibro, som skulle rives ned. Der er ikke opført en ny bro, så efter nedrivning er terrænet blevet retableret og der er opsat bane-hegn. I Lundby er konstruktionen i en stitunnel udskiftet med en præfabrikeret betonkonstruktion. Hertil kommer jord-, afvandings- og sporarbejder samt interimsspuns, retablering af ramper og belægningsarbejder i tunnel. De to broer på Lolland har bl.a. fået ny kunststofbelægning, nye rækværker, nye fuger, fugtisolering og der er udført betonreparationer på broernes underside.

Enkelte af ovennævnte arbejder krævede sporspærringer. CG Jensen leverede ved hjælp af underentreprenør selv de nødvendige SR-arbejdsledere.

Referenceblad

Projektfakta  
Bygherre:
Byggeperiode:
Entrepriseform:
Kontraktsum:
Banedanmark
Marts 2011 - september 2011
Hovedentreprise
7,68 mio. kr. ekskl. moms