4. søndag: Mød dem, der renoverer Danmark
I CG Jensens adventsserie 2025 følger vi nogen af dem, der bygger, anlægger og renoverer Danmark.
I 4. afsnit møder vi nogle af dem, der renoverer Danmark; nemlig vores gode kollegaer i CG Jensens byggeridivision Byggeri Øst, hvor flere har særlige kompetencer inden for renovering og transformation af bygninger,
“Det der med at bevare en bygningsmasse giver rigtig god mening, fordi store dele af huset jo allerede er bygget. Og det, at man nu gerne vil renovere videre frem, synes jeg er fantastisk.”
Sådan siger senior projektchef Kurt Brüel Hansen, der har renoveret bygninger siden 1990’erne.
Sammen med projektchef Anders Esben Kirk Lundh er han lige nu ved at renovere og udbygge et 70 år gammelt pakhus i Nordhavn, der skal omdannes til moderne kontorfaciliteter.
En proces, de sammen med deres dygtige team, netop har gennemført på et søsterpakhus ved siden af, som efterfølgende er kåret til Årets Byggeri i kategorien Erhverv.
Og nu er man altså inde i renoverings-slutspurten af det sidste pakhus, og du kan få et sjældent indblik i filmen herover.
Glædelig 4. søndag i advent 🎄









