CG Jensen frigiver veje i nyt boligområde

I forbindelse med udbygningen af nye boligområder i bydelen Sluseholmen i Københavns Sydhavn har CG Jensen stået for koordinering og…

CG Jensen, Sluseholmen, kanaler, udgravning, gravemaskine, ny bydel, sydhavnen, anlæg øst, jord, kloak, forsyning

I forbindelse med udbygningen af nye boligområder i bydelen Sluseholmen i Københavns Sydhavn har CG Jensen stået for koordinering og udførsel af omfattende forsyningsarbejder. Takket været god planlægning har CG Jensen kunnet aflevere projektet to uger før tid, så trafikanter
og beboere har haft mulighed for at tage det eftertragtede område i brug så hurtigt som muligt.

Sluseholmen i Københavns Sydhavn har været under stor forandring de senere år i takt med, at området er blevet udbygget og beboerne er flyttet ind.

I forbindelse med udbygningen har CG Jensen etableret tre nye vej- og stibroer inklusive udgravning af kanaler under broerne.

For at kunne realisere broerne har CG Jensen stået for omfattende anlægsarbejder og trafikale omlægninger af trafikken.

CG Jensen har blandt andet stået for ombygningen af det komplekse ledningsnet, som løber i vejen og i broerne – og som omfatter alt fra vand og kloak til el og data.

CG Jensen har i den forbindelse leveret, samlet og anlagt rør samt stået for tørholdelse af ledningsgrav og efterfølgende opfyldning med jord fra henholdsvis deponi og nye tilfyldningsmaterialer.

CG Jensen har også stået for optagning og bortskaffelse af eksisterende spunsvæg.

Herudover har CG Jensen etableret interimsvej samt fælles adgangsvej for entreprenører i området samt stået for vedligehold af denne.

CG Jensen har også stået for reetablering af vejen Sluseholmen.

CG Jensens division for Jord, Kloak og Forsyning har tidligere udført totalentreprisen på byggemodningen af det cirka 85.000 kvadratmeter store område, der udgør Sluseholmen.

Byggemodningen har omfattet udgravning, pæleramning, kloakarbejder, stålbroer, træbyggeri og spuns for de mange kanaler.