CG Jensen skal bygge boliger på sydfynsk ø

CG Jensen skal i hovedentreprise opføre 34 boliger i byen Troense, som ligger naturskønt på den nordlige spids af Tåsinge.

CG Jensen skal i hovedentreprise opføre 34 boliger i byen Troense, som ligger naturskønt på den nordlige spids af Tåsinge.

”Det er fedt. Vi har hele tiden troet på det – og nu glæder vi os til at gå i gang”, siger divisionschef i Byggeri Vest, Hans Jørn Kühn, om kontrakterhvervelsen på boligkomplekset Yduns Have.

Det 3.500 kvadratmeter store beboelseskompleks består af 34 lejligheder i såkaldt tæt-lav bebyggelse lige ud til vandet – og et stenkast fra Valdemars Slot.

Det er bygherren SL Development, der står bag opførelsen af lejlighederne, hvoraf 21 er i to plan og de resterende i et plan.

Nystartet byggeridivision har fået god start

Det er CG Jensens byggeridivision Byggeri Vest, der skal styre byggeriet. Byggeri Vest er en relativ nyoprettet division, der dækker Jylland og Fyn, imens CG Jensens anden byggeridivision, Byggeri Øst, dækker Sjælland.

CG Jensen har udvidet byggestyringen til at omfatte to divisioner, da man i noget tid har kunnet se et potentiale i også at operere vest for Sjælland. Og det har man nu fået bekræftet.

”På ganske kort tid har vi fået kontrakt på to nye byggesager. I Middelfart skal vi opføre det 13.000 kvadratmeter store beboelseskompleks Kulgrunden – og senest har vi nu fået grønt lys til at opføre Yduns Have. Så der var plads til spiller mere i området”, siger Hans Jørn Kühn.

Det er Byggeri Vests egne betonfolk, der skal opføre betondelen. CG Jensen skal aflevere projektet i december 2021.