CG Jensen skal opføre det tredje boligkompleks i IrmaByen

For bygherren ELF Development skal CG Jensen i totalentreprise opføre et 17.000 kvadratmeter stort bolig- og erhvervskompleks i det nye boligområde IrmaByen i Rødovre.

For bygherren ELF Development skal CG Jensen i totalentreprise opføre et 17.000 kvadratmeter stort bolig- og erhvervskompleks i det nye boligområde IrmaByen i Rødovre.

CG Jensens division Byggeri Øst har tidligere bygget de to boligkomplekser Kernehuset og Parkanten i IrmaByen for bygherren ELF Development og skal nu for samme bygherre opføre et nyt boligkompleks, der indeholder restaurant og butikker i stueetagen samt parkering i kælderen.

”Vi glæder os over, at vi kan fortsætte samarbejdet med ELF Development i en ny byggesag. Vi har et rigtig godt hold på projektet og vi glæder os til at løfte opgaven”, siger divisionschef i Byggeri Øst, Claus Baumann.

Komplekset skal bidrage til en levende bydel

Boligkomplekset kommer til at byde på både leje- og seniorboliger og i stueetagen vil man blandt andet kunne handle i ALDI og REMA 100.

”Vi har samarbejdet med CG Jensen to gange før og har hver gang oplevet et team, der løser opgaven i høj kvalitet inden for den økonomiske ramme – og til tiden. Det gør os trygge”, siger teknisk direktør i ELF Development, Michel Reumert Reffs, om valget af totalentreprenør.

CG Jensen har ryddet grunden og gør nu klar til at opføre det spændende kompleks, der skal stå klar den 15. marts 2023.

Læs mere om vores kompetencer inden for byggeri her