CG Jensen vinder drift af Ny Lillebæltsbro samt Farøbroerne

Division Betonrenovering skal i hovedentreprise udføre løbende drift og vedligehold af nogle af Danmarks mest markante bygningsværker for Vejdirektoratet gennem de kommende fire år.

Division Betonrenovering skal i hovedentreprise udføre løbende drift og vedligehold af nogle af Danmarks mest markante bygningsværker for Vejdirektoratet gennem de kommende fire år.

“Vi er superstolte over at kunne få lov til at udvide vores forretning inden for drift- og vedligehold med så prominente bygværker”, siger divisionschef i Betonrenovering, Søren Persson, og hentyder til broernes størrelse samt betydning for infrastrukturen.

Storbrodrift-entreprisen løber fra 1. januar 2022 til 31. december 2025. 

Med i entreprisen følger virksomhedsoverdragelse af to rutinerede medarbejdere, der har været tilknyttet broernes drift og vedligehold gennem en lang årrække. 

“Medarbejderne besidder dyb indsigt i bygværkernes teknik og vi forventer at kunne få virksomhedsoverdraget de to medarbejdere inden entreprisens opstart”, siger divisionschef Søren Persson.

Division Betonrenovering vil herudover trække på divisionens mangeårige erfaring inden for drift og vedligehold af broer og bygværker.

Læs mere om vores kompetencer inden for betonrenovering her