Division Betonrenovering renoverer fire broer i Lyngby-Taarbæk Kommune

12-09-2019Division Betonrenovering renoverer fire broer i Lyngby-Taarbæk Kommune”Vi er i fuld sving”, lyder det fra projektleder Kristine Winther Jessen, som har fem folk i gang med at renovere fire forskellige broer i Lyngby-Taarbæk Kommune. Broerne spænder i størrelse og funktion; fra en beskadiget motorvejsbro, hvor folkene også skal sørge for vejafspærring under udbedringen – til […]

”Vi er i fuld sving”, lyder det fra projektleder Kristine Winther Jessen, som har fem folk i gang med at renovere fire forskellige broer i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Broerne spænder i størrelse og funktion; fra en beskadiget motorvejsbro, hvor folkene også skal sørge for vejafspærring under udbedringen – til en lang gangbro hen over en å, hvor folkene har lavet en platform under broen for at kunne renovere brosøjlerne. Her er man også i gang med at udskifte det gamle træværk.

Den største af broerne befinder sig på Virum Station, hvor arbejdet med at renovere støttevægge er i gang i disse dage.

”Den ene væg er i så dårlig stand, at den skal støbes om. I morgen opstarter vi på en anden bro, hvor vi skal lægge træk- og drænrør ned i cykelstierne på broen”, forklarer Kristine Winther Jessen om de mange forskellige renoveringsarbejder, der tilsammen udgør en god bro-førstehjælp til kommunen.

Byggeperiode: August 2019 – oktober 2019

Entrepriseform: Hovedentreprise

Bygherre: Lyngby-Taarbæk Kommune – Center for Arealer og Ejendomme