VANDBYGNING/HAVNEDRIFT

Vandbygning

CG Jensen har i mange år udført opgaver i en stor del af de danske havne – og har derigennem oparbejdet en solid baggrund inden for alle typer af vandbygning og havneaptering, uanset om det gælder kystsikring, nyanlæg eller renoveringsopgaver.

Vores erfarne medarbejdere bygger alt fra moler, kajanlæg og færgelejer – og udfører uddybnings- og inddæmningsopgaver.

Som en del af vores havnebygningsekspertise har vi også tømrere med speciale i konstruktioner af azobétømmer, eksempelvis havnepromenader, kajanlæg og trapper.

Vi råder over meget forskelligt grej til vandbygningsarbejder og udfører opgaverne i egenproduktion i hele Danmark.

Opgaverne udføres oftest i hoved- eller fagentreprise. Vi udfører dog også vandbygningsopgaver i totalentreprise og vi benytter os af kendte og erfarne rådgivere.

Totalentreprisen gennemføres herefter i et tæt samarbejde mellem CG Jensen og rådgiver – lige fra projekteringsfasen til færdiggørelsen af projektet.

Havnedrift
I CG Jensen har vi også en lang tradition for at renovere og vedligeholde danske havne. Vores mobile havneservicevogn er udstyret med alt nødvendigt værktøj samt trailer med flåde. På den måde er vi i stand til at hjælpe kunden med alle former for reparationer og renoveringer; lige fra reparation af beton og udskiftning af pæle til tømrer- svejse- og fenderarbejder.

Vi servicerer både små og store havne og kan tilbyde kunden en fast samarbejdsaftale, som vi har med for eksempel Aarhus Havn.

KONTAKT

Divisionschef Jørn E. Asmussen
Anlæg Vest/Ramning og Vandbygning
+45 40 20 33 12
jea@cgjensen.dk

 

Jørn E. Asmussen