DTU

Life, Science & Bioengineering
CG Jensens division for Jord, Kloak og Forsyning har udført byggemodning til bygningskomplekset Life, Science and Bioengineering på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Komplekset består af to nye bygninger, som er forbundet til to eksisterende bygninger via gangbroer.

CG Jensen har udført byggepladsindretning og byggegrubeindfatning til bygning 202 på et 12.600 kvadratmeter stort areal.

Vores entreprise omfattede etablering af en otte meter dyb byggegrube til den kommende råhus-entreprise, herunder etablering af 125 x 100 meter indfatningsvæg. Vi udgravede og bortskaffede cirka 75.000 kubikmeter jord samt omlagde afløb fra de eksisterende bygninger.

Desuden har vi etableret og vedligeholdt byggepladsen med hegn, infrastruktur, gruspude, skurby og belysning.

Indfatningsvæggene til byggegruben blev udbudt som funktionsudbud, og CG Jensen har således selv udført detailprojekteringen.

Samtidig med byggeaktiviteterne var dele af de eksisterende bygninger i brug til forskning og undervisning. Opgaven bød derfor på udfordringer i forhold til logistik samt hensyntagen til omgivelsernes vibrations- og støjfølsomhed.

FAKTA
Bygherre:
DTU
Byggeperiode:
02.2014 – 05.2014
Entrepriseform:
Fagentreprise
Referenceblad:
KONTAKT
Jord, Kloak, Forsyning og Gartner
Divisionschef Kenneth Møller