DTU, Villum Centret

For Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har CG Jensen opført Villum Centret, som er et af verdens førende lokaliteter til forskning i bygningskonstruktioner og materialer.

CG Jensen har opført Villum Centret i en hovedentreprise.

Stålsøjlefundament, terrændæk og reaktionsvæg er udført i in situ beton.

Villum Centrets nye forsøgshal bruges til at teste materialers og konstruktioners holdbarhed. Vi har blandt andet opført en såkaldt reaktionsbænk samt en 10 meter høj reaktionsvæg. Udover testrummet har vi også opført en ny transformerstation og et teknik-rum til hydraulikudstyr.

Reaktionsvæggen i forsøgshallen er en efterspændt betonkonstruktion med i alt 385 spændkabler. Denne krævede fuld opmærksomhed fra vores erfarne Betondivision. Betonens og de andre byggematerialers egenskaber blev udnyttet til det maksimale for at modstå kommende forsøgs kræfter på flere tusinde tons.

Derfor har vi bygget en betonkonstruktionen, som er usædvanlig stærk. Det betød blandt andet, at vores Betondivision måtte bruge flere efterspændingskabler til væggen i testrummet, end man normalt ser på byggerier af store motorvejsbroer. De enorme kræfter i testrummet stillede meget høje krav til nøjagtigheden af indstøbningen, hvilket var en spændende udfordring.

For at holde styr på betonstrukturen og nøjagtigheden blev store dele af den komplekse konstruktion forberedt med avanceret 3D-modellering. Simuleringen blev brugt til at kortlægge steder, hvor armering, kabler og rør krævede særlig opmærksomhed. Metoden gjorde stor gavn i forhold til at koordinere projektets byggeaktiviteter.

FAKTA
Bygherre:
Danmarks Tekniske Universitet
Byggeperiode:
05.2016 - 02.2017
Entrepriseform:
Hovedentreprise
Referenceblad: