Frederiksberg Allé 41

In situ dæk med efterspænding
På Frederiksberg Allé på Frederiksberg i København har CG Jensen realiseret et kompliceret boligprojekt.

På én og samme byggegrund skulle vi gøre klar til et underjordisk metrostop, erhverv i stueetagen samt 30 nye byhuse/ejerlejligheder på toppen. Før den kombination kunne blive en realitet, måtte CG Jensen udføre et kompliceret betondæk cirka syv meter over terræn.

Betondækket skulle være stærkt nok til at sikre, at en tredjedel af den kommende bygning kunne svæve i luften, så der under bygningen kunne blive plads til bl.a. udendørsservering og nedgang til metroen. Det stillede høje krav til styrken i det knap 1000 kvadratmeter store betondæk.

Gennem 12 timer flød 700 kubikmeter beton i en lind strøm ud på den attraktive byggegrund på Frederiksberg Allé. Forud for støbningen lå fem måneders forberedelser, herunder det mest komplicerede armeringsarbejde, den projektansvarlige har set i sine 43 år i branchen.

For at sikre dækket den nødvendige styrke har CG Jensen samtidig flettet en betydelig mængde armeringsjern ind i konstruktionen. Det var en stor udfordring på så lidt plads, og for at det kunne lade sig gøre, blev hvert enkelt stykke armeringsjern nummereret, så det blev placeret korrekt i det omfattende og komplicerede ”armerings-puslespil”

CG Jensen løste opgaven ved blandt andet at benytte 3D modellering.

Efter den sidste støbning efterspændte vi ikke mindre end 50 indbyggede kabler i dækket.

FAKTA
Bygherre:
Unionkul Udvikling ApS og NRE Danmark A/S
Byggeperiode:
05.2018 – 10.2018
Entrepriseform:
Underentreprise
Referenceblad: