Herlev Vandtårn

Renovering af historisk vandtårn

Herlev Vandtårn har gennem et halvt århundrede sørget for, at der kom det nødvendige tryk på Herlev-borgernes vandforsyning. Nu skal det gamle tårn fra 1964 renoveres, så det kan forblive funktionsdygtigt mange år endnu.

Vandtårnet består af et skaft med et trappetårn, der bærer vand-beholderen. Øverst er vandtårnet forsynet med et ”lanternehus”. Tårnet har 12 pilastre, der er beklædt med betonelementer og vandbeholderens sider er beklædt med betonfacadeelementer.

Vandbeholderen er ca. 28 meter i diameter og tårnet ca. 29 meter højt.

CG Jensens arbejde omfatter blandt andet:

•Etablering af byggeplads.

•Opsætning af indvendigt og udvendigt stillads, rækværker, trappe- og materialetårne, personelevator og hejs.

•Miljøsanering i lanternehuset.

•Tagarbejder på vandtanken.

•Udvendige og indvendige betonreparationer af tankdæk, skaft og pilastre på vandtårn, samt afsluttende overfladebehandling.

•Stålarbejder, herunder gelændere og stålrepos.

Der stilles særlige krav til medarbejdere og materiel af hensyn til drikkevandssikkerhed. Bl.a. skal alt udstyr, stillads, materialer, værktøj, støvler og hænder desinficeres inden adgang til indvendig vandtårnsbeholder, og der skal anvendes engangsheldragter.

Alle materialer, der anvendes i beholderen, skal være drikkevands-godkendt og betonen, der anvendes må ikke indeholde tilsætningsstoffer, der kan give afsmitning til drikkevandet .

CGJs medarbejdere skal endvidere have gennemført kursus i drikke-vandssikkerhed.

Se referenceblad

Projektfakta  
Bygherre:
Byggeperiode:
Entrepriseform:
Kontraktsum:

HOFOR
September 2017 - december 2017
Totalentreprise
Fortrolig

CG Jensen A/S   |   Fabriksparken 37   |   2600 Glostrup   |   Tlf. 43 44 68 00   |   CVR 30517628  |   info@cgjensen.dk