Frederiksberg Allé 41 

Insitu dæk med efterspænding

CG Jensen realiserer kompliceret boligprojekt på Frederiksberg.

Et underjordisk metrostop, madmarked i stueetagen og 30 fine byhuse/ejerlejligheder på toppen - det hele på én byggegrund. Før den kombination kan lade sig gøre, skal CG Jensen udføre et kompliceret betondæk ca. 7 meter over terræn.

Betondækket skal være stærkt nok til at sikre, at en tredjedel af den kommende bygning kan svæve i luften, så der under bygningen kan blive plads til blandt andet udendørsservering og nedgang til metroen. Det stiller store krav til styrken i det knap 1.000 m² store betondæk.

På grund af det underjordiske metrostop er der flere steder på byggegrunden, hvor understøtning af dækket ikke kan placeres, blandt andet hen over elevator- og ventilationsskakt samt rulle- og nødtrappe.

Dækket er meget komprimeret, og det er en stor udfordring at flette så meget armeringsjern sammen på så lidt plads. For at dette kan lade sig gøre, bliver hvert eneste armeringsjern nummeret, så det bliver placeret rigtigt i det omfattende og komplicerede ’armerings-puslespil’.

Opgaven løses bl.a. ved at benytte 3D modellering.

Når den sidste støbning har fundet sted, skal de ikke mindre end 50 kabler i dækket efterspændes.

De nye lejligheder forventes at kunne tages i brug fra november 2019.

Se referenceblad

Projektfakta  
Bygherre:
Byggeperiode:
Entrepriseform:
Kontraktsum:

NRE Denmark A/S
Maj 2018 - oktober 2018
Underentreprise
13,7 mio. kr. ekskl. moms

CG Jensen A/S   |   Fabriksparken 37   |   2600 Glostrup   |   Tlf. 43 44 68 00   |   CVR 30517628  |   info@cgjensen.dk