Korte arbejdsdage til betonopgave i Dagmarhus

28-11-2019Korte arbejdsdage til betonopgave i DagmarhusCG Jensens division Beton Øst har etableret en elevatorskakt i Dagmarhus ved Rådhuspladsen i København. Selv om der var tale om en forholdsvis lille opgave for de erfarne betonarbejdere, endte opgaven med at tage tre måneder. Det skyldes, at Dagmarhus rummer både et hotel og en biograf. Af hensyn til […]

CG Jensens division Beton Øst har etableret en elevatorskakt i Dagmarhus ved Rådhuspladsen i København.

Selv om der var tale om en forholdsvis lille opgave for de erfarne betonarbejdere, endte opgaven med at tage tre måneder. Det skyldes, at Dagmarhus rummer både et hotel og en biograf.

Af hensyn til hotelgæsterne måtte arbejderne ikke larme før klokken ni om formiddagen – og på grund af biografen måtte der ikke være larm efter klokken 11 om formiddagen.Det betød, at der reelt kun kunne arbejdes på elevatorskakten i to timer om dagen, fortæller formand Jesper Poulsen fra Beton Øst.

Alene nedrivningen strakte sig over mange dage på grund af den begrænsede arbejdstid, og det samme gjorde selvfølgelig etableringen af den nye elevatorskakt, som går fra minus to til dæk over stue.

I forbindelse med arbejdet i Dagmarhus har Beton Øst også netop støbt en sokkel til facaden og har hermed afsluttet deres arbejder på stedet.

Division Betonrenovering kommer til at være på adressen lidt endnu da de er i gang med at renovere en rampe til parkeringskælderen.

Arbejdet forventes afsluttet til januar.