Kronen

Bycenter i Vanløse
CG Jensen har udført råhus entreprisen på bycenteret Kronen i den københavnske bydel Vanløse.

Det 44.000 kvadratmeter store butiksbyggeri består af parkeringskælder i to plan samt butikker i stueplan og første sals plan på hver cirka 12.000 kvadratmeter.

Da CG Jensen blev entreprenør på projektet i august 2015, havde byggepladsen ligget hengemt i et par år efter en omtumlet proces med flere bygherrer og arkitekter indover. Fundamentet og stueetagen til det oprindelige projekt var allerede opført, da den oprindelige bygherre valgte at indstille projektet i 2013.

Hele projektet blev herefter ændret markant af de nye britiske ejere Solstra Capital Partners. Sammen med tegnestuen Polyform udnyttede de nye ejere tilladelsen til at bygge i højden og valgte at bygge 150 boliger fordelt på hele 17 små boligtårne i op til otte etager på taget af centeret.

Det førte til radikale ændringer. Vi lavede blandt andet kæmpe åbninger for at sikre lysindfald og flyttede rundt på trapper og elevatorer.

CG Jensen udførte råhus entreprisen på det nye byggeri. Den omfattede blandt andet nedbrydning af diverse ændringer i byggeriets gulve og vægge, jordarbejder, kloakarbejder, herunder blandt andet rørbassin. Derudover udførte vi in situ betonarbejder, herunder overbeton, bjælker, elevatorgruber, vægge og terrændæk. Vi udførte desuden elementmontage, muring af skalmur samt stålentreprisen vedrørende udvidelsen samt forhøjning af cykelparkering og indvendige stålrammer.

FAKTA
Bygherre:
Apollovej A/S
Byggeperiode:
2016 –2017
Entrepriseform:
Fagentreprise
Referenceblad: