Københavns nye Venedig toner frem

Den nye kanal-bydel Enghave Brygge begynder nu for alvor at tage form. Bydelen kommer fuldt udbygget til at bestå af 10 nye øer, der får eget metrostop.

Den nye bydel i Københavns Sydhavn har store CG Jensen aftryk, hvor vi i totalentreprise udfører anlæg og byggemodning.

Totalentreprisen omfatter projektering og udførelse af de seks bolig-øer kaldet Engholmene, inklusive byggegruber for byggeriet, kanaler, broer og promenader. Engholmene kommer til at udgøre den nordligste del af Enghave Brygge.

Vi er meget tilfredse med det målrettede samarbejde, vi har med CG Jensen. Vi følger tidsplanen på Engholmene, og det er afgørende i så stor en byggesag, hvor selv den mindste forsinkelse kan betyde meget på den lange bane.

Alexander Mottlau,
Salgsdirektør, NPV

Mange af CG Jensens divisioner har været – og er fortsat – i gang på Enghave Brygge.

Division Ramning og Vandbygning har blandt andet udført ramning af spuns til inddrivelse af landfast areal inklusive forankring af kanalspuns på land, opfyldning på vandsiden samt pæleramning, udgravning af kanaler og udgravning af fodaftryk til kommende byggeri.

Vores division Jord, Kloak og Forsyning har udført alle kloak-, regnvands- og tagvandsarbejder i forbindelse med byggemodningen, og vores Gartner- og Belægningsdivision udfører alle belægnings- og gartnerarbejder samt etablerer belysning og by-udstyr i området.

CG Jensens Betondivision har blandt andet støbt bundplader på alle seks bolig-øer samt betonfundamenter til broer mellem øerne.

Ståldivisionen leverer og monterer alle broerne på Engholmene. Det drejer sig om syv vejbroer og syv stibroer. Broerne er udført i stålkonstruktion med træ-dæk og pælefunderede betonfundamenter.

Derudover har vores Byggeridivision opført 214 nye boliger på øen Myrholm i totalentreprise. Byggeriet består af en syv-etagers u-formet længe samt to syv-etagers punkthuse og parkeringskælder med et samlet areal på 21.000 m².

FLERE NYHEDER

1. spadestik ud for Ballerup Station

Byggeri Vest har i går afleveret et p-hus på Horsens Havn, der forhåbentlig bliver til stor nytte for Havnetrekantens beboere og brugere, der inde i huset også finder en vasketunnel og et bilplejecenter. "Huset er afleveret en måned før tid, og vi takker for et særdeles glimrende samarbejde med CASA Group og ønsker dem tillykke med [...]