25-02-2020

Adm. direktør i CG Jensen: Vi kan skabe CO2- neutrale byggepladser allerede i 2030

"For os er den grønne omstilling ikke fine skåltaler og luftkasteller. På en byggeplads taler man rent ud af posen, og det gør vi også her."

Sådan skriver adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen, og direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, i et læserbrev i Berlingske.

Her påpeger de, at vi kan anlægge broer, jernbaner og veje CO2-neutralt allerede i 2030, hvis bygherrerne staten, kommunerne og regionerne stiller krav til CO2-udslip i deres udbud, så de klimasyndende virksomheder ikke vinder på pris igen og igen.

Der skal være lige konkurrence i den grønne omstilling.

De to direktører uddyber, at man kan nå rigtig langt alene ved at optimere arbejdsprocesser samt bruge el- og biodieseldrevne maskiner.

Læserbrevet er en teaser forud for offentliggørelsen af Danmarks største gruppesamarbejde i nyere tid; de 13 klimapartnerskaber på tværs af landets brancher.

Forslagene fra Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg bliver offentliggjort den 3. april.

Du kan læse læserbrevet her

Tilbage til oversigt

CG Jensen A/S   |   Fabriksparken 37   |   2600 Glostrup   |   Tlf. 43 44 68 00   |   CVR 30517628  |   info@cgjensen.dk