På job med projektchef Anders Esben Kirk Lundh

I 23. afsnit af serien ‘På job med’ følger vi projektchef Anders Esben Kirk Lundh, der sammen med kollegaerne arbejder på at renovere og transformere det gamle Pakhus 53.

”Når man er på en byggesag, foregår der sindssygt meget – det ved alle, der er på en byggeplads. Så derfor er et godt råd herfra; at man sørger for at få hygget sig lidt socialt, hvor man taler og tænker på noget andet end arbejde.”

33-årige Anders Esben Kirk Lundh, projektchef i CG Jensens division Byggeri Jönsson var sidste år sammen med team med til at vinde prisen Årets Byggeri i kategorien Erhverv for en gennemgribende renovering af Pakhus 47 i Nordhavn.

Nu er samme team i fuld gang med at renovere Pakhus 53 og ligeledes konvertere kvadratmeterne til moderne kontorer. 

”Sådan et gammelt pakhus, det har jo lige knap 70 år på bagen. Det er bygget i 1953, så det er i sin tid forberedt til at kunne rumme en ekstra etage ovenpå, og den er vi ved at bygge nu”, fortæller Anders Esben Kirk Lundh.

Du kan høre mere om projektet, og om hvordan det er at arbejde som projektchef i dette afsnit af serien ’På job med’

Mange karrieveje i byggeriet

CG Jensens godt 640 medarbejdere arbejder på tværs af en række fagdivisioner og stabe. Samlet udgør medarbejderstaben en af Danmarks største egenproduktioner samt to byggerienheder.

Med serien ’På job med’ vil vi gerne give et indblik i de mange karriemuligheder, bygge- og anlægsbranchen byder på.

Hvordan kan en dag for eksempel se ud, når man er praktikant, byggeleder, formand, maskinfører, anlægs- eller bygningsstruktør, sekretær, projektchef, lærling eller adm. direktør?

Stor tak til Anders for, at vi måtte følge ham en dag på jobbet.