Sidste bro på plads

CG Jensen monterede her til morgen den sidste ud af fem broer til den kommende højhastighedsbane Ringsted-Femern Banen.

CG Jensen monterede her til morgen den sidste ud af fem broer til den kommende højhastighedsbane Ringsted-Femern Banen.

“Vi var færdige før tid. Det er ingen sag at montere en bro og to trapper, når vi har erfarne stålfolk – og samtidige dygtige kollegaer i Beton Øst, der har gjort al forarbejdet til præcision”, siger byggeleder i division Stål, Stefanie Anna Jensen og henviser til de fundamenter og søjler, som kollegaerne i Beton Øst har støbt forud for dagens bromontering.

Dagens bromontering – af den 20 meter lange og knap 20 tons tunge bro – foregik ved Nr. Alslev Station. CG Jensen har tidligere monteret broer ved Vordingborg, Lundby, Eskilstrup og Glumsø Stationer.

Ringsted-Femern Banen er et af Banedanmarks allerstørste infrastruktur-projekter til dato. Projektet har et budget på 9,5 milliarder kroner og strækker sig over de næste mange år.

CG Jensen har udført opgaven for Barslund i et godt samarbejde.

Læs mere om vores kompetencer inden for stål her