Trekroner Kirke

Insitustøbt, prisnomineret kirke

På grund af stor tilflytning til Trekroner ved Himmelev var den gamle kirke blevet for lille, og der var derfor behov for at opføre en ny kirke.

Den nye kirke er fleksibel. Den skal kunne fungere både, når der er få og mange kirkegængere. Kirkens ankomstrum/våbenhus er ét stort rum, der kan bruges til udvidelse af kirkerummet, så der i alt kan gøres plads til 300 kirkegængere.

Den arkitektoniske stil på den nye kirke med bløde og organiske former er enestående i Danmark. Byggeriet har stort set ikke en ret linje og har ikke vinduer i almindelig forstand, men lys som kommer ind fra oven.

Kirkens areal er på ca. 520 m² i stueplan samt ca. 50 m² balkon og teknikrum.

Bygningens konstruktive system består af op til ti meter høje vægge i lys in situ-støbt beton, taget er bygget op som en stålkonstruktion med trapezplader og kileskåret isolering pålagt sort tagpap og ovenlys vinduer i en alu-konstruktion.

CG Jensen har udført alle beton- og stålarbejder, ledningsarbejder i terræn og terrænregulering omkring bygningen.

Det har været et krævende logistisk projekt og en spændende udfordring for CG Jensens erfarne betonfolk. Den elipseformede bygning er ti meter høj og indeholder mange finesser, bl.a. frit-hængende bjælker, der bugter sig ud af muren og nærmest svæver på ydersiden af kirken.

Der er udført i alt ni in-situ støbninger med samlet over 200 forme og der er brugt omkring 1.000 m³ beton.

CG Jensen har stået for drift og vedligehold af byggepladsen i hele byggeperioden.

Projektet blev nomineret til in situ-prisen i 2019.

Se referenceblad

Projektfakta  
Bygherre:
Byggeperiode:
Entrepriseform:
Kontraktsum:

Himmelev Sogns Menighedsråd
Marts 2017 - marts 2019
Storentreprise
24,7 mio. kr. ekskl. moms

CG Jensen A/S   |   Fabriksparken 37   |   2600 Glostrup   |   Tlf. 43 44 68 00   |   CVR 30517628  |   info@cgjensen.dk