CG Jensen afleverer p-hus en måned før tid

Byggeri Vest har i går afleveret et p-hus på Horsens Havn, der forhåbentlig bliver til stor nytte for Havnetrekantens beboere og…

P-hus, horsens havn, CG Jensen, Byggeri Vest, byggeri, elementmontage, stål

Byggeri Vest har i går afleveret et p-hus på Horsens Havn, der forhåbentlig bliver til stor nytte for Havnetrekantens beboere og brugere, der inde i huset også finder en vasketunnel og et bilplejecenter.

“Huset er afleveret en måned før tid, og vi takker for et særdeles glimrende samarbejde med CASA Group og ønsker dem tillykke med de nye faciliteter”, siger divisionschef i Byggeri Vest, Hans Jørn Kühn om afleveringen til bygherren, der glæder sig over, at ambitionerne er indfriet:

”Vi har haft et rigtig fint og konstruktivt samarbejde med CG Jensen på en udfordrende grund, fra den tidlige udviklingsfase til færdigt byggeri, og med en ambition om at tilføje ekstra dimensioner til et ellers traditionelt parkeringshus. Det har udmøntet sig i et rigtig flot resultat. Huset tager sig godt ud, emmer af kvalitet og kombinerer parkering med relaterede funktioner efter hensigten. Det har været vigtigt for os som bygherre”, siger Lars Rahbek ,ejendomsudviklingschef i CASA Group, om udviklingen af de 6.600 kvadratmeter.