Byggeri Vest opfører råhus i Odense

I Odense udfører Byggeri Vest råhus-entreprisen samt jord- og kloakarbejder forud for opførelsen af 46 nye ungdomsboliger

I Odense  udfører Byggeri Vest råhus-entreprisen samt jord- og kloakarbejder forud for opførelsen af 46 nye ungdomsboliger

Bæredygtighed, miljø og høj kvalitet er i fokus i opførelsen af August Have i Odense Centrum.

Her opfører Barfoed Group 46 nye ungdomsboliger på henholdsvis 1, 2 og 3 værelser i fire plan.

CG Jensens Byggeri Vest står for opførelsen af råhuset, som støbes i in situ-beton. Derudover udfører vi i fagentreprise jord- og kloakarbejder forud for opførelsen.

Letbanen løber lige ved siden af byggeriet, som opføres på en grund, som Barfoed Group har købt af Odense Letbane.

Ifølge divisionschef i Anlæg Vest Hans Jørn Kühn, er netop det faktum, at Letbanen ligger lige op ad byggepladsen, lidt af en udfordring i forhold til frigravning af kabler samt spunsning.

Det er Arkil, der skal slå spunsen, mens CG Jensen står for jordarbejdet i forbindelse med projektet.

CG Jensens entreprise på August Have er meget passende startet op her i august, og arbejdet forventes at strække sig til januar 2022.