Lærlinge

I CG Jensen har vi en lang tradition for at uddanne lærlinge.

Vores lærlinge kan lære af nogle af branchens bedste formænd og kollegaer – og samtidig opleve fordelene ved at have en af landets største egenproduktioner samt viljen og evnen til et godt internt samarbejde – en værdi, vi gerne vil give videre til fremtidens struktører og brolæggere/anlægsgartnere.

Det er vores erfaring, at alle kan udvikle sig under de rigtige rammer. Nogle af vores lærlinge kæmper med ordblindhed – og nederlagene fra skolebænken sidder stadig i dem. Men på byggepladsen kan man opleve, at der er brug for én; at det betyder noget, at man står op om morgenen. Ja, at man faktisk er uundværlige for sit sjak.

citattegn
Jeg synes, det er fedt, at man får lov til lidt af det hele. Det er den måde, jeg lærer på og bliver bedre til mit arbejde - og så har det betydet rigtig meget for mig, at der er et godt fællesskab. Det gør hverdagen sjov, og jeg har lyst til at gå på arbejde .

Andreas Creutzberg
Lærling i CG Jensen

For os kommer et godt lærlingeforløb ikke an på køn, alder eller etnicitet. Vi kigger alene på engagement og lysten til at lære. For det er vores erfaring, at det er på denne måde, vi lykkes med at sætte en retning, så vores lærlinge kan udvikle sig til en dag at blive fremtidens generation af håndværkere.

Hos os kan man komme i lære som anlægsstruktør, bygningsstruktør, anlægsgartner, brolægger, maskinfører eller teknisk designer.

Er du interesseret i en læreplads hos CG Jensen, er du velkommen til at sende os en ansøgning på info@cgjensen.dk

Du kan læse mere om struktøruddannelserne her:

Anlægsstruktør

Bygningsstruktør

BlivStruktør