19/04/2021

Milepæl på Postgrunden

CG Jensen er nået til en milepæl med råhus-entreprisen på det 95.000 kvadratmeter store nye bykvarter Postbyen – Copenhagen Central

I dag støber CG Jensen den første runde væg på et af de i alt fem tårne, som bliver en markant del af den nye bydel ved Københavns Hovedbanegård.

Postbyen er CG Jensens største råhus-entreprise til dato, og vores to betondivisioner Beton Arcon og Beton Øst opfører tårnene i in situ konstruktioner.

Formand i CG Jensens Beton Øst Jesper Poulsen fortæller, at støbningen i dag bliver den første af i alt 100 etage-støbninger på tårnene, hvoraf det højeste bliver 115 meter højt.

I alt regner vi med at bruge 250.000 mandetimer, 7.000 tons armering, 40.000 kubikmeter beton og 11.000 betonelementer på det omfattende projekt.

Det interne samarbejde i CG Jensen er i høj grad med til at løfte den store opgave, som udføres på tværs af flere af vores divisioner.

Således bidrager også vores division Jord, Kloak & Forsyning til projektet, mens vores søsterselskab Hölscher Jensen udfører grundvandssænkning på CG Jensens arbejder.

CG Jensens entreprise omfatter 95.000 kvadratmeter råhus fordelt på fem tårne, et multibrugerhus på 10 etager samt en dobbelt parkeringskælder. Tårnene skal blandt andet rumme hotellejligheder, boliger og et sundhedshus.

Postbyen – Copenhagen Central forventes færdigopført i 2023.

Du kan læse mere om vores kompetencer inden for beton her