👷‍♀️Glædelig kampdag 👷‍♀️

Flere og flere kvinder indtager i disse år erhvervsuddannelserne. De viser vejen for andre og for sig selv.

Forleden kunne vi også fejre en milepæl i CG Jensen, da vores – nu tidligere lærling og nyudklækket brolægger Ella Andreasen, modtog sit svendebrev og samtidig kan kalde sig Sjællands første kvindelige brolægger.

”Det er fedt. Det er megafedt, så jeg er så glad lige nu. Jeg er lettet, og jeg er tilfreds. Jeg har haft en fantastisk chef, og jeg har haft nogle fantastiske kollegaer, der har virkelig støttet mig igennem tiderne, så jeg er så glad. Altså, jeg er så lykkelig.”

Et fag, der gør en forskel

Ella Andreasen er ikke i tvivl om, hvad der gør brolæggerfaget attraktivt for hende.

”Jeg synes, det er fedt, og jeg synes det er helhedsindtrykket, når man laver noget, og man ligesom gør byen smukkere på den måde. Altså det gør en kæmpe forskel”

Nu er Ella klar til at komme ud og gøre en forskel, og hun glæder sig til at komme ud og sætte nogle fodspor.

”Jeg skal jo fejre, at jeg er svend. Så jeg skal nyde at være svend og tjene nogle voksne penge, som man kalder det.”

I CG Jensen vil vi gerne sige en stor tak til Ellas kollegaer og formand, der i den grad har bakket op. Så i går var en følelsesladet – og virkelig god – dag på alle måder 😊

”Jeg er stolt og forløst. Ella er den anden lærling, jeg har ført op i min tid. Jeg har arbejdet sammen med mange lærlinge – men ikke igennem et helt forløb, som jeg jo så har kunnet påvirke – både med lærling og med at håndtere de ting, der er lidt mere udfordrende. Så jo, det har været en god udfordring”, siger CG Jensen formand i CG Jensens brolæggerafdeling, Michael Lavlund, der har været mentor for Ella.