1. søndag i advent: Mød dem, der bygger Danmark

”Det er jo meget skægt at se det, når man har været med hele vejen”

I en ny adventsserie følger vi nogen af dem, der har været med til at forandre København; fra gamle industriområder og bar jord til moderne bydele. Vi kommer i serien forbi Københavns Sydhavn, Nordhavn, Ørestad og Kalvebod Brygge.

I afsnit 1 kan du møde projektchef i CG Jensens division Anlæg Vest, Claus Juel Hansen, der gennem to årtier har været med til byggemodne store dele af Københavns Sydhavn – herunder Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge.

Her har han og kollegaerne i CG Jensen stået for byggemodning; ikke mindst ramning af kanaler, montage af broer, etablering af hovedforsyning, jordoprensning og udgravning af kanaler.

I starten grinede folk, når arkitekten fra Holland fortalte om sin vision om nye kanalbyer i Københavns Sydhavn. Det gør de ikke mere – tak til alle de CG Jensen medarbejdere, der har været med til at skabe nogle flotte nye bydele i København.