3. søndag i advent: Mød dem, der bygger Danmark

“Det startede med, at vi skulle gennem portvagten, fordi det var en gammel frihavn. Der var hegn hele vejen rundt om og så var det ellers bare gamle industribygninger og siloer. Tager man herud om sommeren nu, så er der fuldstændig plastret til i håndklæder og mennesker, der bader”

I en ny adventsserie følger vi nogen af dem, der har været med til at forandre København; fra gamle industriområder og bar jord til moderne bydele. Vi kommer i serien forbi Københavns Sydhavn, Kalvebod Brygge, Nordhavn og Ørestad.

I afsnit 3 kan du møde nogle af de CG Jensen medarbejdere, der har bidraget til at opføre Nordhavn. Her har CG Jensen blandt andet stået for populære aftryk som træbryggen Sandkajen og Det Flydende Aktivitetshus samt en forskønnelse og udvidelse af Sundmolen ud for BIG’s nye hovedkvarter.

CG Jensens medarbejdere har også stået for belægningsarbejder, spunsarbejder, udgravning af kanaler, montering af broer samt en transformation af siloen Frihavnstårnet, der i dag rummer attraktive boliger.

Tak til bygningsstruktør Jan Bossen, formand Jacob Cargnelli og projektleder Adalsteinn Ásgrimsson for at fortælle om deres arbejder i området.