Myrholm

MYRHOLM
Attraktive boliger på Enghave Brygge

På den nyanlagte kunstige ø Myrholm, som er en del af den nye kanal-by Engholmene på Enghave Brygge i Københavns Sydhavn, har CG Jensen opført 214 attraktive boliger fordelt på i alt 21.000 kvadratmeter.

Projektet er udført i totalentreprise. Dels som en CG Jensen egenproduktion og dels med et hold af underentreprenører.

Byggeriet består af en syvetagers u-formet længe samt to syvetagers punkthuse. Alle boliger har vandudsigt og enten altan eller privat tagterrasse.


Det er afgørende for valg af totalentreprenør, at vi har et konstruktivt samarbejde, hvor vi sammen kan definere og konkretisere projekterne. Det har vi haft med CG Jensen igennem flere år; hvor de har medvirket til at realisere projekter indenfor bolig, kontor, hotel samt infrastruktur for os.

Kim Lang Sørensen
Direktør, COO & Partner, NPV

CG Jensen har monteret råhus, lavet installationer, monteret vinduer, støbt gulve, facademuret, monteret fliser i baderum, lavet gipslofter og udført malerarbejder.

CG Jensen har desuden etableret en parkeringskælder med 122 p-pladser, heraf 80 pladser i semiautomatisk anlæg i to etager. Kælderen inklusive parkeringsareal er på cirka 5.000 kvadratmeter.

Projektet er udført på tværs af tre af vores divisioner; Byggeri, Beton og P-plan, som er vores egen afdeling for parkeringshusløsninger.

Enghave Brygge består af ti nyanlagte øer, som fuldt udbygget vil rumme cirka 2.600 nye boliger og 1.600 arbejdspladser. Engholmene udgøres af de 6 nordligste af de i alt 10 nye øer. CG Jensen har anlagt og byggemodnet disse seks øer i totalentreprise.