CG Jensen opfører et af Nordens mest bæredygtige byggerier

CG Jensen skal endnu engang bygge for ejendomsudvikleren NREP. Opførelsen af den bæredygtige bydel UN17 Village bliver det hidtil største og mest grønne byggeri, CG Jensen har opført. 

CG Jensen skal endnu engang bygge for ejendomsudvikleren NREP. Opførelsen af den bæredygtige bydel UN17 Village bliver det hidtil største og mest grønne byggeri, CG Jensen har opført. 

CG Jensen skal i totalentreprise opføre 535 boliger på sydspidsen af Ørestad, hvor de godt 1.100 beboere fremover vil have deres hverdag ud til unikke, fredede engarealer med græssende køer og springende frøer i baghaven.

Det er ikke kun omgivelserne, der bliver grønne. Byggeriet vil som det første nogensinde tilstræbe at omsætte alle 17 verdensmål til konkret handling – og det glæder adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen.

”I CG Jensen har vi en ambition om at blive klimaneutral allerede i 2029. Vi har i projekteringsfasen af UN17 fået endnu mere erfaring med nye, grønne løsninger og vi glæder os til et nyt, spændende samarbejde med NREP, hvor vi sammen kan flytte grænserne for, hvor bæredygtigt vi kan bygge i Danmark.”

Mere klimavenlig produktion

CG Jensen er allerede i fuld gang med at byggemodne det nye grønne område, hvis 35.000 kvadratmeter er fordelt på fem karreer. P.t. er CG Jensen blandt andet i gang med at støbe fundamenter og kælder i de to første karreer.

Forud for byggemodningen har CG Jensen arbejdet intensivt på at projektere så bæredygtigt som muligt. Man har blandt andet arbejdet med et katalog af bæredygtige tiltag, hvilket har resulteret i 200 konkrete tiltag, der på forskellig vis adresserer de 17 verdensmål.

Herunder kan eksempelvis nævnes brug af grønnere beton samt træbyggeri.

”Vi glæder os meget til at skulle føre løsningerne ud i livet – herunder at skulle opføre Danmarks højeste træbyggeri”, siger divisionschef i Byggeri Øst, Claus Baumann.

Til støbningen af bundplader til foreløbig to af blokkene har man for første gang anvendt Carboncure, som reducerer CO2 aftrykket med op til 30 procent. Herudover har man også arbejdet med den bæredygtig beton FutureCem.

”Erfaringen har indtil videre været god. Vi hilser al ny teknologi, som kan være med til at mindske vores CO2 aftryk, velkommen, siger divisionschef i Beton Arcon, Morten Andersen.

Tværfaglig udførelse for velkendt bygherre

Alle CG Jensens divisioner – fra Byggeri, Beton, Stål og Ramning til Forsyning, Jord, Kloak & Gartner – bidrager til projektet. Herudover samarbejder CG Jensen også med grundvandseksperterne fra søsterselskabet Hölscher Jensen. 

CG Jensen har tidligere opført andre store byggerier i totalentreprise for NREP.

Herunder kan blandt andet nævnes boligkomplekset Øresyd samt det 28.000 kvadratmeter store bolig- og erhvervskompleks Himmelbyen i Ørestad samt en Pelican Storage bygning i Nordvest.

Om byggeriet

De fem karreer i UN17 Village får fællesfunktioner i stueetagen, mens der på to af tagfladerne etableres væksthuse, som både bliver et fælleshus og et mødested.

For at henvende sig til forskellige brugergrupper vil byggeriet rumme familieboliger, fællesskabsboliger, fleksible boliger, minimale boliger og seniorfællesskaber. Hver boligtype vil også rumme handikapboliger efter en målsætning om at kunne favne samfundets mangfoldighed.

Taget vil rumme omkring 1.700 kvadratmeter solceller, og byggeriet er designet til at indsamle op mod en million liter regnvand om året til recirkulering og rekreativt brug.

I sin helhed kan bæredygtighedsstrategien deles op på seks væsentlighedstemaer:

  1. Sundhed. Vision: UN17 Village har Danmarks sundeste boliger, som imødekommer aspekter af fysisk, psykisk og social sundhed. 
  2. Fællesskab. Vision: UN17 Village skaber lokale, regionale og globale partnerskaber og udvikler en bydel, der fremmer et diverst og sammenstrikket netværk af fællesskaber. 
  3. Materialer. Vision: UN17 Village viser vejen frem inden for bæredygtigt materialevalg baseret på cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet. 
  4. Biodiversitet. Vision: UN17 Village skaber et bymiljø med høj biodiversitet, der maksimerer integrationen af lokal bynatur.
  5. Vand. Vision: UN17 Village udnytter regnvand som en værdifuld lokal ressource og bidrage positivt til vandkvaliteten lokalt og regionalt.
  6. Energi. Vision: UN17 Village anvender vedvarende energikilder og reducerer energiforbruget i produktion og drift.
For mere information kontakt

Stine Monrad Kollerup, kommunikationschef i CG Jensen på telefon 27 90 97 98 eller på mail smk@cgjensen.dk