CG Jensen skal bygge et kæmpestort p-hus i Billund Lufthavn

CG Jensen skal være med til at fordoble antallet af p-pladser under tag i Billund Lufthavn.Kort før nytår landede kontrakten på et p-hus med ikke mindre end 1.181 p-pladser for bygherren Apcoa Parkering Danmark A/S.”Det er en af vores kernekompetencer, så det er dejligt, at opgaven nu er i hus, siger divisionschef i Byggeri Vest, […]

CG Jensen skal være med til at fordoble antallet af p-pladser under tag i Billund Lufthavn.

Kort før nytår landede kontrakten på et p-hus med ikke mindre end 1.181 p-pladser for bygherren Apcoa Parkering Danmark A/S.

“Det er en af vores kernekompetencer, så det er dejligt, at opgaven nu er i hus, siger divisionschef i Byggeri Vest, Hans Jørn Kühn, om det fem etager høje p-hus, som den nyoprettede division nu skal i gang med. Og det i et vist tempo.

CG Jensen er allerede gået i gang med at rydde området for belægning, træer og master – og forventer at gå i jorden omkring den 1. februar.

Fra uge 16 kommer de første elementleverancer, og man forventer at være færdige med at montere i uge 28.

Bygherren har mulighed for at købe endnu en etage på p-huset, hvis behovet melder sig.

CG Jensen er totalentreprenør på opgaven.

Du kan også læse mere om projektet her