CG Jensen skal opføre det første hotel af ny hotelkæde i Danmark

CG Jensen skal for udvikleren NPV og den tyske kapitalfond Corestate opføre hotellet “JOYN Engholmene” i totalentreprise.”Vi takker for den gode proces, som vi har haft med NPV og Corestate i forbindelse med udviklingen af hotelprojektet “JOYN Engholmene” – og vi ser meget frem til at udføre Corestates første projekt i Danmark”, siger divisionschef i […]

CG Jensen skal for udvikleren NPV og den tyske kapitalfond Corestate opføre hotellet “JOYN Engholmene” i totalentreprise.

“Vi takker for den gode proces, som vi har haft med NPV og Corestate i forbindelse med udviklingen af hotelprojektet “JOYN Engholmene” – og vi ser meget frem til at udføre Corestates første projekt i Danmark”, siger divisionschef i Byggeri, Jan Johansen, der glæder sig over endnu et samarbejde med bygherren NPV samt det nye samarbejde med Corestate.

“Vi arbejder hele tiden på at skabe mere værdi for bygherren, og det er dejligt, at det bærer frugt i nye samarbejder.”

“JOYN Engholmene” skal opføres på Enghave Brygge helt ud til havnefronten.

Hotellet kommer til at byde på 248 værelser samt fællesfaciliteter som restaurant, café, fitness center og et såkaldt co-working area.

Det 12.200 kvadratmeter store hotel er tegnet af Vilhelm Arkitekter. Teknisk rådgiver på projektet er ingeniørfirmaet MOE.

“JOYN Engholmene” skal stå færdigt til åbning i 2023.

Målgruppen er forretningsrejsende og udstationerede på længere ophold.

Du kan læse mere om projektet her