CG Jensens Ståldivision monterer ny bro i Københavns Sydhavn
01-11-2018CG Jensens Ståldivision monterer ny bro i Københavns Sydhavn Det nye boligområde Teglholmen Nord i Københavns Sydhavn er under stærk forvandling og bliver gradvist mere og mere etableret. For nylig monterede CG Jensens stålfolk endnu en bro i området. Kanaler bliver udgravet og tilbage står en række boligøer, der i opbygning og arkitektur kunne minde […]
Det nye boligområde Teglholmen Nord i Københavns Sydhavn er under stærk forvandling og bliver gradvist mere og mere etableret. For nylig monterede CG Jensens stålfolk endnu en bro i området.
Kanaler bliver udgravet og tilbage står en række boligøer, der i opbygning og arkitektur kunne minde om de moderne bykvarterer i Amsterdam.
De nye boligøer har brug for at blive forbundet med omverdenen – og for nylig monterede CG Jensens Ståldivision endnu en bro på Teglholmen Nord – den anden af i alt tre broer.
CG Jensen har tidligere opsat fire broer på Teglholmen Syd – og fælles for flere af broerne er, at de ikke kun forbinder de nye øer transportmæssigt – men også forsyningsmæssigt med blandt andet el og fjernvarme.
Broen er ni meter bred og bliver ved sin åbning ny adgangsvej for både lette og tunge trafikanter.
Broen er monteret i tre dele – på billedet ses den ene tredjedel.