Job i CG Jensen


16.09.2019:

CG Jensen søger ny tilbudsleder

Har du praktisk erfaring inden for vandbygning? Og er du god til at regne? Så er du måske vores nye tilbudsleder i division Anlæg Vest/Ramning og Vandbygning.

Vores tilbudsleder er gået på pension. Vi leder derfor efter en initiativrig og kompetent kollega, der kan hjælpe os med at udarbejde skarpe tilbud for divisionen, hvor vi udfører anlæg, fundering og vandbygning for offentlige og private bygherrer i total- hoved- og fagentrepriser.

Du kan læse mere om jobbet her


16.09.2019:

Vi søger rørlægger og håndmand 

Vi har travlt og mangler folk med erfaring inden for kloak- og anlægsarbejde til jobs i København og Nordsjælland. Vi har brug for erfarne, stabile folk med kendskab til entreprenørmaskiner samt en løsningsorientet tilgang til arbejdsopgaverne. Hvis du ikke har et rørlæggerbevis, men et godt kendskab til området, er det også ok. 

Den rette kandidat:

  • Har erfaring inden for kloak og anlægsarbejde
  • Er kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har kørekort
  • Er pligtopfyldende og mødestabil
  • Er optimistisk og god til at samarbejde
  • Kan tale forståeligt dansk

Vi tilbyder:

  • God løn efter kvalifikationer
  • Gode arbejdsforhold og kollegaer
  • Firmabil
  • En arbejdsplads, som er up to date
  • Stor frihed under ansvar
  • Rørlægger kursusbevis til den rette kandidat

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte formand Jimmi Hansen på telefon 27 87 35 32  eller på mail jeh@cgjensen.dk

Send venligst din ansøgning mærket "Rørlægger" til Jimmi Hansen på mail: jeh@cgjensen.dk 


15.09.2019:

CG Jensen søger ingeniørpraktikanter

Vil du lære at gøre teori til praksis? Så bliv praktikant hos CG Jensen og vær med til at bygge Danmark.

I CG Jensen har vi en lang tradition for at uddanne ingeniørpraktikanter og kan tilbyde dig nogle af branchens bedste læremestre og kollegaer samt en spændende hverdag, hvor du vil komme til at arbejde med både anlægs- og byggeentrepriser.

Vi opfører i disse år eksempelvis store dele af de nye bykvarterer i Københavns Sydhavn og på Amager, hvor alle vores fagdivisioner er i spil: Lige fra Byggeri, Beton, Stål, Jord & Kloak til Gartner, Forsyning, Ramning og Vandbygning.

Vi er også udpeget til at stå for store dele af den kommende letbane.

Hvis det er noget for dig, så send os gerne din ansøgning til divisionschef Christian Levinsen på cl@cgjensen.dk

Du kan læse mere om praktikforløbet her:


Vi søger faglærte anlægsgartnere/brolæggere

Vi søger løbende dygtige, faglærte anlægsgartnere/brolæggere - eventuelt mindre sjak - til snarlig tiltrædelse. Vi har til huse i Fabriksparken 37 i Glostrup, men du vil komme til at arbejde på forskellige lokationer og opgaver primært i Storkøbenhavn. Der vil primært være tale om belægningsopgaver, men der kan også forekomme planteopgaver i mindre omfang.

Den rette kandidat:

  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har kørekort
  • Er pligtopfyldende og mødestabil
  • Er optimistisk og god til at samarbejde

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Gode arbejdsforhold og dygtige kollegaer
  • 37 timer om ugen

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Jackie B. Glimø på telefon 51 38 12 63 eller på mail jbg@cgjensen.dk

Send venligst din ansøgning mærket "Faglært anlægsgartner" til Jackie B. Glimø på mail: jbg@cgjensen.dk 


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger.

Hvis vi ikke kan tilbyde dig et job her og nu, gemmer vi din ansøgning og kontakter dig, hvis der senere skulle blive et job ledigt, der passer til dine kvalifikationer.

Du kan e-maile din uopfordrede ansøgning til:

info@cgjensen.dk mærket "uopfordret ansøgning".

CG Jensen A/S   |   Fabriksparken 37   |   2600 Glostrup   |   Tlf. 43 44 68 00   |   CVR 30517628  |   info@cgjensen.dk