Klagemekanisme
Hos CG Jensen A/S bestræber vi os på at være transparente og udvise ansvarlig adfærd i vores handlinger. Med vores klagemekanisme giver vi vores medarbejdere, leverandører, kunder og andre interessenter mulighed for at engagere sig med os om vores bæredygtighedsarbejde.
En klagemekanisme kan virke forebyggende og medvirke til at løse et problem, før det udvikler sig yderligere eller eskalerer til en konflikt.
Ønsker du at indsende en idé, en bekymring eller en klage vedrørende CG Jensens ageren i forhold til mennesker, miljø eller klima, kan du sende din henvendelse til: Klagemekanisme@cgjensen.dk.
Din henvendelse er ikke anonym, men behandles fortroligt og overholder GDPR-reglerne.
Henvendelser behandles af HR/GDPR Susan Jannsen Brandt og Bæredygtighedschef Poul-Erik Olsen.
Vi bestræber os på at svare på alle henvendelser indenfor 2 uger.
Vi forventer, at processen fra din første indsendelse til færdiggørelsen ikke varer længere end 3 måneder.
På nuværende tidspunkt er vi i færd med at udvikle en digital klagemekanisme. Vi forventer, at den digitale klagemekanisme er klar til brug i løbet af foråret.”