18/05/2021

Lejligheder skyder op i Ballerup

I Ballerup er CG Jensen nået langt med opførelsen af ejendommen Bydammen, som foregår i totalentreprise

Projektleder i Byggeri Morten Erfurt Hansen fortæller, at projektet forløber planmæssigt, og at produktionstidsplanen overholdes på trods af de udfordringer med materielmangel, som hører til i en corona-tid.

”Vi holder næsen i sporet. Lige nu er vi godt i gang med at mure facader, støbe gulve, sætte køkkener og lave tage, så der er godt gang i de forskellige entrepriser,” fortæller Morten Erfurt Hansen.

Han kan også fortælle, at CG Jensen har nået at lave en prøvelejlighed i Bydammen, selv om det ikke oprindeligt var en del af planen.

To tredjedele af lejlighederne er allerede solgt på forhånd, og interessen for at besøge prøvelejligheden er stor.

Bydammen opføres i tre til fem etager, og alle 77 boliger bliver udstyret med egen altan eller terrasse.

Det samlede projekt forventes afleveret til december. Inden da skal vores gartnere også etablere fælles gårdrum med legeplads og grønne arealer.

CG Jensens totalentreprise omfatter projektering og udførelse af byggeriet, herunder byggeledelse og tilsyn.

Læs mere om vores kompetencer inden for byggeri her