Mød CG Jensens brolæggere

CG Jensens brolæggere har for nylig afsluttet anlæggelsen af 55 kilometer kantsten og 15 kilometer fortov på det store infrastrukturprojekt Hovedstadens Letbane. Nu er brolæggerne klar til nye opgaver.

“Vi kan levere alt inden for belægning og brolægning. Det vil sige; det er alt omkring belægning, haveanlæg og beplantning. Kunden får nogen, der ved, hvordan tingene skal udføres, og som følger tingene helt til dørs og ikke springer over, hvor gærdet er lavest og som udfører noget kvalitetsarbejde, vi kan stå inde for, og som vi kan være stolte af. Det er vigtigt at have øje for, at kunden skal kunne leve et normalt liv, mens vi er der”, siger formand Michael Lavlund.

For sjakbajs Sebastian Mailund har anlæggelsen af Hovedstadens Letbane været unik, og han glæder sig samtidig til nye opgaver og samarbejder med kunderne.

“Vi har altid tænkt både logistik og effektivitet ind i vores projekter, når vi går i gang. Vi ser på, hvordan kan vi få løst den her opgave bedst muligt – til tilfredsstillelse over for både kunden og over for os selv.”

Man kan læse mere om CG Jensens kompetencer inden for gartner & brolægning her.