Broer på Enghave Brygge

Enghave Brygge er en ny bydel i Københavns Sydhavn beliggende mellem Havneholmen og Teglholmen. Kanalområdet kommer til at bestå af 10 nyanlagte øer, der tilsammen vil rumme cirka 2.600 nye boliger og 1.600 arbejdspladser.

CG Jensen etablerer seks af de nye bolig-øer i totalentreprise, herunder også de 14 broer, der skal forbinde øerne. Det drejer sig om syv vejbroer og syv stibroer, som vi leverer og monterer.

Broernes frie spænd er mellem 10 og 20 meter. Bredden på broerne varierer fra 3,2 til 10 meter.


Nøgleordet for CG Jensen er, at de er produktive og resultatskabende. De kommer med konstruktive forslag, de presser på for at få tidsplanen til at holde – og kvaliteten af broerne er god. Det er altafgørende for mig som bygherre.

Anders Boe Hauggaard
Teknisk direktør, NPV

Broerne er udført i stålkonstruktion med trædæk og pælefunderede betonfundamenter – en konstruktion, vi har stor erfaring med fra tidligere projekter i området.

Vores ståldivision anlægger i alt cirka 30 broer i forbindelse med anlæggelsen af de mange nye bolig-øer i Sydhavnen i disse år.