Limfjordsbroen

Renovering

I hovedentreprise reparerer CG Jensen Limfjordsbroen, som forbinder Aalborg og Nørresundby.

Den stærkt trafikerede bro trænger til at få skiftet belægning og fuger.

CG Jensens Anlæg Vest udfører total afrensning og udskiftning af brofagenes 13.150 kvadratmeter belægning på kørebane, cykelsti og fortov.

Samtidig udskiftes broens dilatationsfuger mellem de enkelte brofag.

Renoveringsarbejdet er meget følsomt i forhold til fugt og kulde, hvorfor det skal udføres i sommerperioden.

Da der er tale om en stærkt trafikeret bro, som dagligt benyttes af godt 30.000 bilister, er renoveringsarbejdet delt op i fire etaper af hver fem ugers varighed.

For at genere trafikken mindst muligt, bliver det derfor primært udført i sommerferieperioden. Det betyder, at CG Jensen hvert år vil renovere en fjerdedel af broen, indtil den i august 2022 vil stå helt færdig.

I hovedtræk omfatter arbejdet nedtagning og genopsætning af autoværn, opbrydning og bortskaffelse af eksisterende belægning/slidlag, etablering af ny kunststofbelægning på cykelsti og fortov og etablering af nyt slidlag på kørebanen.

Dertil kommer udskiftning af dilatationsfuger, broafløb og dryprør samt lokale reparationer af fugtisolering, drænlag og bærelag.

Trafikken på broen bibeholdes i hele arbejdsperioden. CG Jensen udfører selv alle færdselsregulerende foranstaltninger.

Arbejdet på Limfjordsbroen kræver stort fokus på sikkerhed og afskærmning.