Studieboliger i TV-Byen

CG Jensen har per 1. oktober 2024 overtaget alle medarbejdere fra Jönsson Entreprise A/S og har derved også fået tilført de faglige kompetencer, der står bag opgaven i det gamle TV-Byen i Søborg:

Byggeprojektet, der både indeholder renovering, nedrivning og nybyg, har tilført Storkøbenhavn 155 moderne studieboliger og flere mindre lejligheder til unge.

Den historiske bygning på Gyngemose Parkvej 80 i Gladsaxe, er blevet forvandlet til 155 moderne studieboliger og 117 mindre lejligheder. Byudviklingsprojektets etape 1 har omfattet i alt 115 studieboliger samt 34 mindre lejligheder. Etape 2 har omfattet 83 lejligheder udført som nybyggeri.

Projektet er en del af et større udviklingsprojekt i området. Udviklingen af området med samlet ca. 1.000 boliger har været koncentreret om etablering af familieboliger i størrelsen fra 80 – 125 kvadratmeter. For at efterkomme efterspørgsel på mindre lejligheder og studieboliger er der igangsat et omfattende byggeprojekt, hvor bygninger nedrives, eksisterende bygninger renoveres og der bygges helt nyt til unge studerende, enlige og mindre familier.

Lejlighederne og studieboligerne i udviklingsprojektets etape 1 ligger fysisk i forlængelse af hinanden og studieboligerne har adgang til fællesfaciliteter som fælleskøkken, gårdrum, fitness, klatrevæg og løbebane. Der er endvidere etableret erhvervslejemål i kælderniveau.

”Som byggeprojekt har TV-Byen bare haft det hele: Renovering, nedrivning og nybyg. Hybridprojektet vil formentlig få betydning for København som studieby mange år frem og det har været et spændende projekt at være en del af”, Siger Thomas Normann, divisionschef i division Byggeri Jönsson.