Pelican

Lagerhotel

I Københavns Nordvestkvarter har CG Jensen i totalentreprise opført et lagerhotel for Pelican Self Storage.

Lagerhotellet er på i alt 7.355 kvadratmeter fordelt på syv etager.

CG Jensen har udført opgaven i totalentreprise med følgende egenproduktions arbejder: Elementmontage, jordarbejder, kloak og nedrivning, pælefundering, in situ terrændæk samt fundamenter.

Byggeprogrammet for lagerbygningen var oprindeligt en kompakt, rektangulær bygning, men da det ikke var muligt at komme i jorden i bygningens fulde bredde på grund af ledningstracéer fra en nærliggende koblingsstation, blev en del af bygningen udkraget.

Udkragningen er hævet mod koblingsstationen, så blokvogne kan svinge ind under hjørnet.

Mod gaden er stueetagen åbnet op med vinduer ind til butikken, og de to øverste etager er skåret, så trapperne ned mod den omgivende skala skaber sammenhæng med udkragningens trin.

Konceptet for facaderne er en kontrast mellem det tunge volumen og udkragningens lethed. De tunge facader er udført i sandwichelementer med glat forskalling, hvori der er trukket lodrette spor, der visuelt opdeler de store flader. Mod gaden er de nederste etager åbnet op med vinduer, der er tilpasset facadens system og takt.

Den udkragede facade og undersiderne af denne er udført i translucente polycarbonatplader. Tilbagetrækningen på de øverste etager er begrønnet med planter og tagfladerne er udført som grønt sedumtag.