Vådaskelager ved Avedøreværket
Ved Avedøreværket i Hvidovre har CG Jensen i hovedentreprise opført et lager til opbevaring af våd flyveaske for Dong Energy Thermal Power A/S.
Miljøhensyn satte høje krav til den omfattende betonkonstruktions holdbarhed og sikkerhed.
Centralt for opgaven var, at konstruktionen af lageret med et grundareal på 38 gange 100 meter skulle udføres helt vandtæt og efterleve skærpede krav til forurening i både luften og jorden.
Vi har etableret vådaskelageret med en sammenhængende bundplade i beton, omkranset af fem meter høje støttemure, ligeledes i beton.
Alle betonkonstruktioner blev støbt på stedet.
Entreprisen omfattede desuden en adgangsvej med et anlæg til vogn- og hjulvask, opsamlingstanke og en mix- og behandlingsbygning til asken. Dertil kom el-rum og personalefaciliteter samt tagkonstruktion, facade, trapper, døre og porte.