To CG Jensen medarbejdere redder mand op af Københavns Havn

Det er midt om natten. Specialarbejder Bo Andersen og ungarbejder David Brolund er sammen med to kollegaer og projektchef, Brian Mikael Kristensen ved at skifte fuger på en totalafspærret Langebro.

Pludselig hører de en mand råbe. Det er ikke et råb om hjælp, men mere utydelige ord i retning af ’neeeej’, neeeej’. Der er stille i området, alligevel aner de en summen af fulde folk på vej hjem fra fest.

De høje råb lyder igen og de kigger rundt for at orientere sig om, hvor lydene kommer fra.

”Det lød som en fuld mand på vej hjem – og vi tænker først, at det er mærkeligt, at han ikke kommer videre i sit liv. Men så kan vi høre ham igen og vi kan ikke lade være med at have en tanke om, at bare han ikke er faldet i vandet”, fortæller Bo Andersen, der sammen med ungarbejder og kommende lærling, David Brolund beslutter sig for at løbe imod råbene.

”David siger til mig, at vi vil fortryde det, hvis vi ikke gør noget og så næste dag kan læse i nyhederne, at der er en mand, der er druknet. Og jeg er megaglad for, at vi gik derover, for det havde virkelig været en helt anden verden, hvis vi ikke havde gjort det”, siger Bo Andersen.

Da de to kollegaer nærmer sig lydene, kan de se en kvindelig jogger, der løber langs kajkanten. Hun reagerer ikke og løber blot videre.

”Så tænker vi, at hvis der var noget, så var hun nok stoppet op. Men så kan vi høre lydene igen.”

Nu er Bo Andersen og David Brolund helt fremme ved kajkanten – lige ved træpromenaden ud for BLOX. De kigger ud over vandet, men de kan ikke se noget. Og der er ikke længere lyde.

”David begynder at lyse ned i vandet. Pludselig kan jeg høre ham råbe; han er her! Og der ligger en mand, der ikke plasker længere”, fortæller Bo Andersen.

Til alt held hviler mandens krop oven på et reb. Men kræfterne er væk, han er dødvægt.

”Jeg tænker bare, at vi skal have ham op. Adrenalinen kører og man tænker ikke så meget. Vi snakkede hurtigt om, hvordan vi skulle gøre, det var lidt vildt”, fortæller David Brolund.

Et spørgsmål om minutter

De to kollegaer har i skyndingen udtænkt, at de kan stå på en lille repos af fendertræ, der er koblet til kajkanten. Her hopper de begge ned og herfra kan de begynde at trække manden ind mod sig. Han er stadig i live, men det er et spørgsmål om tid.

”Hans hænder er helt slappe og han kan ikke tage fat. Men vi lykkes med at få ham hevet op på reposen og han ryster bare helt vildt”, fortæller Bo Andersen.

Herefter hopper David Brolund op på kajkanten, imens Bo Andersen må holde manden inde på den smalle repos. Manden kan næsten ikke sidde op – og stå kan han ikke, men David Brolund kan nu begynde at trække ham op mod sig, mens Bo Andersen skubber nede fra.

”Jeg ved ikke, hvordan han er landet deroppe, men op kom han”, fortæller Bo Andersen.

David Brolund åbner mandens læderjakke og det hvide for under læderet har suget vanvittige mængder af vand. Bo Andersen skal lige til at ringe 112, men han når kun at trykke 11.

”Så kommer der en patruljevogn og jeg gør tegn til, at de skal stoppe. De kan godt se, at den er gal.”

Imens de venter på en ambulance, hjælper Bo Andersen og David Brolund med at give manden tæpper på. Politiet roser deres indsats og fortæller dem, at der er nogle børn, der bliver glade for, at de kan holde jul med deres far. Den sætning har gjort indtryk.

”Vandet er kun 0-2 grader i havnen. Der skulle ikke have gået fem minutter mere”, siger Bo Andersen, der glæder sig over, at de valgte at reagere på råbene.

”Man hører mange fulde folk og man kan i princippet løbe 400 gange sådan en nat. Men jeg er stolt af, at vi gjorde det – og at det lykkedes for os. Jeg kunne ikke have gjort det alene, uden David ville det have haft et andet udfald.”

Også David Brolund er glad for, at de reagerede.

”Jeg havde ikke haft samvittighed til at læse om det næste dag.”

En ting har han dog tænkt over bagefter.

”Hvis bare han havde råbt ’hjælp”, så havde vi jo løbet med det samme. Men han lød mere som om, han var irriteret på sig selv og ikke havde forstået alvoren, siger David Brolund, der kun er 17 år gammel.

Hædret på arbejdspladsen

Forleden blev Bo Andersen og David Brolund hædret i CG Jensen. De har hver fået et æresdiplom, 5.000 kroner samt mulighed for at invitere kollegaerne ud at spise en aften.

”Jeg er rigtig stolt af dem, de handlede lige som de skulle. Jeg er sikker på, at de har reddet hans liv”, siger deres nærmeste chef, projektchef Brian Mikael Kristensen og tilføjer:

”David har været ungarbejder hos os i et halvt år. Han starter i lære hos os til februar og jeg kalder ham for vores heltelærling.”

Bo Andersen og David Brolund sætter pris på, at kollegaerne anerkender deres indsats. Men de er også begge meget beskedne.

”Det er jeg selvfølgelig superglad for. De har rost mig meget mere, end de skulle, det er alt for meget”, siger David Brolund.

”Vi havde ikke set det komme, at vi skulle have så meget ros. Men det er da meget rart, at man ved, at man har gjort det rigtige den dag, man står ved porten”, siger Bo Andersen med et glimt i øjet og tilføjer:

”Og så er det dejligt, at vi kan invitere drengene ud at spise.”

Den kvindelige løber har de begge sendt tanker til efterfølgende. Først var de forargede over, at hun ikke stoppede op. Men efterfølgende er de kommet til at tænke på, at hun måske har haft musik i ørene.

”Det er tankevækkende, at man kan løbe forbi et menneske, der er ved at dø.”