Følg med i byggeriet af Rolighedsvej Bycampus
CG Jensen opfører i totalentreprise 677 boliger på et nyt campus-område på Frederiksberg for ejendomsselskabet NREP.
Boligerne er fordelt på 519 studieboliger og 158 fleksible boliger. Det samlede boligareal bliver på 22.000 kvadratmeter. Dertil kommer 900 kvadratmeter udadvendte faciliteter til fx cafe og cykelværksted.
Mange af CG Jensens fagdivisioner arbejder sammen om at opføre projektet. Lige fra Beton, Byggeri, Stål og Ramning til Forsyning, Jord, Kloak og Gartner samt grundvandssænkning ved søsterselskabet Hölscher Jensen.
CG Jensen har tidligere opført store projekter i totalentreprise for ejendomsudviklingsselskabet NREP – blandt andet det 28.000 kvadratmeter store bolig- og erhvervskompleks Himmelbyen i Ørestad Syd og lige nu opfører CG Jensen det 35.000 kvadratmeter store projekt UN17 Village, som ligeledes ligger i Ørestad Syd.
Du kan læse mere om vores kompetencer inden for byggeri her