CG Jensen skal opføre råhuset til endnu et CABINN hotel
CG Jensen skal i fagentreprise opføre råhuset til et ni-etagers CABINN hotel i Esbjerg for hotelkongen Niels Fennet. Ordren ligger i forlængelse af tidligere succesfulde samarbejder for samme bygherre.
Illustration: Arkitektfirmaet Rudolf Lolk
CG Jensen skal i fagentreprise opføre råhuset til et ni-etagers CABINN hotel i Esbjerg for hotelkongen Niels Fennet. Ordren ligger i forlængelse af tidligere succesfulde samarbejder for samme bygherre.
CG Jensens divisioner Byggeri Vest og Anlæg Vest skal i fællesskab udføre råhuset til et nyt CABINN hotel i det centrale Esbjerg. Med assistance fra projektchef i division Beton Arcon, Rasmus Louis Frederiksen, der kender bygherren – stifteren af CABINN-hotelkæden, Niels Fennet, særdeles godt.
”Vi bygger videre på den tillid og det gode samarbejde, vi har fra tidligere”, siger projektchef Rasmus Louis Frederiksen og henviser til, at CG Jensen har udført råhuset til både CABINN Village i Ørestad og CABIN Copenhagen ved Kalvebod Brygge.
Råhus-entreprisen lyder denne gang på 10.550 kvadratmeter og omfatter spuns, borede pæle og jordankre samt alle jord-, kloak- og betonarbejder. Endelig vil der også være belægningsarbejder.
Hotellet kommer til at byde på omkring 255 værelser, fuld parkeringskælder med 88 p-pladser samt restaurant på toppen.
CG Jensen har netop opstartet arbejdet. Råhuset skal efter planen afleveres til december.
CG Jensen har udover råhus-arbejderne til de ovennævnte hoteller også udbygget Store Kro i Fredensborg for samme bygherre. Det nye hotel ventes at stå klar i 2024.