CG Jensen får overrakt IABSE Konstruktionspris 2018
26-04-2019CG Jensen får overrakt IABSE Konstruktionspris 2018CG Jensen modtager prisen sammen med anlægsentreprenøren Barslund, Krilov Arkitekter og ISC Rådgivende ingeniører for opførelsen af Danmarks længste kompositbro, TP30. “Det er en meget stor ære, at valget faldt på TP30 projektet, som vi har haft meget stor indflydelse på helt fra start”, siger divisionschef for Beton Øst, […]
CG Jensen modtager prisen sammen med anlægsentreprenøren Barslund, Krilov Arkitekter og ISC Rådgivende ingeniører for opførelsen af Danmarks længste kompositbro, TP30.
“Det er en meget stor ære, at valget faldt på TP30 projektet, som vi har haft meget stor indflydelse på helt fra start”, siger divisionschef for Beton Øst, Bendy Zimmermann Pedersen om prisen.
Den 512 meter lange bro blev opført som en del af en totalentreprise i et særdeles godt samarbejde parterne imellem, som også medvirkede til en effektiv udførelse.
“Som totalentreprenør var vi meget aktive og rådgiverne lyttede til og indarbejdede vores ideer, så vi sammen kunne finde de rigtige løsninger”, siger divisionschef for Stål, Henrik Berg.
Montagen af den godt 3.200 ton tunge ståloverbygning blev således udført, så trafikken kun blev lukket ned i to weekender trods det enorme projekt.
Tak til alle, der deltog og var med til at gøre opførelsen til en succes.
På billedet ses øverst fra venstre Christian Ris fra ISC, divisionschef Bendy Zimmermann Pedersen fra CG Jensen og Jesper Krilov fra Krilov Arkitekter.
Nederst fra venstre ses Carsten Holst Blunk fra Barslund og Jette Aagaard fra Banedanmark.