CG Jensen på charmeoffensiv over for ingeniørstuderende

07-03-2019CG Jensen på charmeoffensiv over for ingeniørstuderendeEntreprenørfirmaerne kæmper om at gøre sig til over for de ombejlede ingeniørstuderende. Også CG Jensen, der i går inviterede godt 45 studerende indenfor på to byggepladser i håbet om at kunne rekruttere nogle kommende ingeniørpraktikanter. Klokken 09.00 i går morges var der afgang fra DTU Ballerup.  CG Jensen havde […]

07-03-2019

Entreprenørfirmaerne kæmper om at gøre sig til over for de ombejlede ingeniørstuderende. Også CG Jensen, der i går inviterede godt 45 studerende indenfor på to byggepladser i håbet om at kunne rekruttere nogle kommende ingeniørpraktikanter.

Klokken 09.00 i går morges var der afgang fra DTU Ballerup. 

CG Jensen havde sørget for bustransport til CABINN-byggeriet på Kalvebod Brygge og byggepladsen på Enghave Brygge, hvor projektchefer og byggeledere stod klar til at vise rundt.

De studerende var delt op i to hold og besøgte skiftevis de to byggepladser, hvor de fik et godt indblik i CG Jensen – og hvad det vil sige at være ingeniørpraktikant i firmaet. 

CGJ vil gerne tage et socialt ansvar

Undervejs leverede divisionschef Christian Levinsen en præsentation af CG Jensen og de to projekter – lige som CG Jensen sørgede for fælles frokost. 

“Vi skal have de bedste studerende i branchen, så vi kan sikre næste generation i firmaet. Og vi vil meget gerne tage et socialt ansvar for at uddanne både struktører, konstruktører og ingeniører”, siger divisionschef Christian Levinsen og roser kollegaernes indsats.

“Besøget gik rigtig, rigtig godt. Projektchefer og byggeledere leverede en rigtig flot rundvisning, og på CABINN kunne de studerende opleve en elementmontage helt tæt på”, fortæller divisionschef Christian Levinsen om det veltilrettelagte program.

Klokken 14.00 var der igen afgang for de forhåbentlig inspirerede studerende.

Tilbage til oversigt