CG Jensen skal anlægge tilkørsels-tunnel til kommende Nordhavns-ø

CG Jensen er netop gået i gang med projekteringen af en underjordisk/-søisk forbindelsesvej, der skal forbinde Helsinkigade med den kommende, kunstige ø Kronløbsøen.

Første fase af den 55 meter lange tunnel ender seks meter under vandet og skal senere føre til en p-kælder under den bilfrie ø.

CG Jensen udfører sagen i et konsortium bestående af divisionerne Anlæg Vest og Beton Arcon og i samarbejde med søsterselskabet Hölscher Jensen, der assisterer med grundvandssænkning.

Anlæg Vest står for ramning, jordanker, spuns og udgravning, imens Beton Arcon udfører betonarbejderne, der forventes at være overvejende in situ.

”Vi har et godt samarbejde og er glade for at kunne trække på hinandens ekspertise”, siger byggeleder Ronnie Pettersson om udførelsen.

CG Jensen er lige nu i gang med projekteringsfasen og forventer at gå i gang med anlægsarbejdet i løbet af april.

Anlægsperiode: 2. kvartal 2019 – 4. kvartal 2019

Bygherre: Jønsson A/S

Entrepriseform: Totalentreprise

 

Tilbage til oversigt